Niels Flensborg

Niels Flensborg optræder til et arrangement

 

Foredrag

Jeg kan tilbyde følgende arrangementer, hvori der indgår både foredrag og fællessang, hvor jeg selv akkompagnerer på klaver.

 

Limfjordsdigterne og deres sange

I begyndelsen af 1900 tallet levede nogle betydelige digtere i egnene omkring Limfjorden, således at man ligefrem talte om Den Store Generation. Til denne generation hørte Thøger Larsen og Jeppe Aakjær, men også en række andre. Foredraget vil belyse nogle af disse forfattere, og vi vil synge nogle af deres sange.

 

Carl Nielsen i ord og toner

Der vil blive fortalt træk fra komponistens liv og virke, lige fra han blev født den 9. juni 1865 i Nørre Lyndelse på Fyn, indtil han døde den 3. oktober 1931.

 

Der er få, der som Carl Nielsen har været med til at forny den folkelige fællessang i Danmark, hvorfor vi også undervejs i foredraget vil synge sange med melodier af Carl Nielsen, ligesom baggrunden for nogen af sangene vil blive belyst.

 

Ambrosius Stub – en stor lyriker og et spændende menneske. Selvom Ambrosius Stub blev født for over 300 år siden på Vestfyn, lever hans sange og salmer stadig.

 

I Den danske Salmebog er Ambrosius Stub nu repræsenteret med hele fem salmer. Ambrosius Stub ernærede sig gennem adskillige år blandt andet som digter og underholder på fynske herregårde, men arbejdede længst som sekretær og bibliotekar på Valdemar slot på Tåsinge, hvor formodentlig den mest kendte af hans sange ”Den kedsom vinter gik sin gang” er skrevet. Sine sidste år tilbragte han som skoleholder i Ribe, hvor han døde i yderste armod i 1758. I foredraget er naturligvis også indlagt en del fællessange.

 

Højskolesang og Stand-up Giver den kombination mening? Ja, når Jørn og Niels (morfar og barnebarn) sammen træder op med en anderledes præsentation af højskolesange. Niels Flensborg, der studerer historie på Århus Universitet, men også er stand-up komiker, fortolker udvalgte sange og Jørn Munksgaard akkompagnerer på klaver.


 

En præsentation af den 18. udgave af Højskolesangbogen. Alt afhængig af sammenhængen vil jeg fortælle lidt om udvalgte sange, som vi synger, ligesom der også kan være tale om forskellige temaer, der som en rød tråd går gennem sangene. Det kan f.eks. være En danmarksrejse i sangens univers. Eller Salmer - og sange om vor Herre i Højskolesangbogen. Der vil blive tale om kendte såvel som mere ukendte sange.

Copyright © All Rights Reserved